Fajancefabrikken Aluminia
Grundlagt på Christianshavn, København i 1863 af August
Schiøtt. Man producerede udelukkende billige
brugsfajancer, hårdt brændt fremstillet efter engelsk forbillede.
Udmærket kvalitet, beregnet for de mange, især spise- kaffe- og
te-stel, samt krus og mælkekander.
I 1869 flyttede fabrikken til Smallegade/Fasanvej på
Frederiksberg. Omkring 1870 skabte Aluminia stel.
Stellene fik navne der klingede godt i det bedre borgerskabs ører,
F. eks. "Lovisa" (opkaldt efter kronprinsessen der året forinden
var blevet gift med Frederik VIII.). Aluminia købte "Den
Kongelige Porcelænsfabrik" i 1882. Fabrikkerne blev
sammenlagt rent administrativt, men fungerede ellers som 2
fabrikker. Aluminia blev i slutningen af århundredet udsultet til
fordel for "Den Kongelige" (Royal Copenhagen).
I 1901 kom maleren Joakim Petersen (1870-1943. Tog i 1911
navneforandring til Christian Joakim) til hjælp. For Aluminia
udviklede han en ny fajancestil - en produktion uden sidestykke i
dansk fajancehistorie blomstrede. Man lagde stærke farver under
glasuren og gjorde den skrøbelige fajance mere slidstærk. I 1906
blev Christian Joakim (CJ) enerådende kunstnerisk leder.
Billedhuggeren Rasmus Harboe (1868-1952), skabte de store
julerelieffer (1907-1927) samt mange af de små
Børnehjælpsplatter. Der blev udgivet i alt 26
børnehjælpsplatter i åren 1909-1930, i årene 1915-1918 dog to hvert
år. Kunstnerne var Christian Joakim, Rasmus Harboe og Oscar
Willerup. Aluminias juleplatter blev også skabt af
CJ. De letgenkendelige platter i primært blå og gule farver, kan
uden besvær genkendes som Aluminias pga. motiv-størrelse og farver,
der går igen på både juleplatter, julerelieffer og de fleste
børnehjælpsplatter. Motiverne er tegnet i stort format og uden
mange detaljer. Aluminia fik i 1913 tilnavnet Københavns
Fajancefabrik, men dette navn brugtes først i genstandenes
mærkning fra 1921. Navnet Aluminia udgik i 1969, men produktionen
fortsatte hos Royal Copenhagen. Interessen for ting fra den
danske Fajancefabrik Aluminia er steget betydeligt i de seneste år,
og netop nu opnår arbejder fra den gamle fabrik meget høje
priser.
Fajancefabrikken Aluminia
Grundlagt på Christianshavn, København i 1863 af August
Schiøtt (født på Rugård ved Randers i 1834). Man
producerede udelukkende billige brugsfajancer, hårdt brændt -
fremstillet efter engelsk forbillede. Udmærket kvalitet, beregnet
for de mange, især spise- kaffe- og te-stel, samt krus og
mælkekander.
I 1869 blev fabrikken flyttet til Smallegade/Fasanvej på
Frederiksberg. Omkring 1870 begyndte man at satse højere, og skabte
Aluminia stel. Stellene fik navne der klingede
godt i det bedre borgerskabs ører, f.eks. "Lovisa" (opkaldt efter
kronprinsessen der året forinden var blevet gift med Frederik
VIII.).
Dekorationerne varierede, men især et stel med bredt blåt bånd
og guld-stafferinger blev populært.
Til stor overraskelse, både for samtiden og for nutiden,
købte Aluminia "Den Kongelige Porcelænsfabrik" i
1882. Fabrikkerne blev sammenlagt rent administrativt, men
fungerede ellers som 2 fabrikker.
Aluminia blev i slutningen af århundredet udsultet til fordel
for "Den Kongelige" på alle områder, men i 1901 kom der hjælp i
form af maleren Joakim Petersen (1870-1943. Tog i
1911 navneforandring til Christian Joakim). Han havde vakt
opmærksomhed på verdensudstillingen i Paris i 1900 med sine
keramiske forsøg.
På Aluminia udviklede han en ny fajancestil, som han lod komme
til udtryk i former og dekorationer. Nu fik Aluminia en fajancestil
der var helt deres egen, hvilket har sikret at fabrikkens produkter
i dag er fine samleobjekter. Mens Christian Joakim (CJ) endnu var
midt i sine forsøg, blev endnu en dansk maler, Harald
Slott-Møller, ansat. Han tiltrådte i 1902 som kunstner og
tilsynsførende ved udførslen af de kunstneriske genstande.
Ansættelsen af en ny kunstner og konkurrent behagede næppe
Christian Joakim, men ikke desto mindre blomstrede en produktion
uden sidestykke i dansk fajancekunsts historie. Omfanget og
egenarten af produktionen var helt unikt. Man lagde stærke farver
under glasuren og gjorde den skrøbelige fajance mere slidstærk. Det
blev en helt speciel skønvirke-stil.
I 1906 blev Christian Joakim (CJ) enerådende kunstnerisk leder,
efter et brud mellem de to herrer. Harald Slott-Møller forlod
fabrikken. Som hjælper havde CJ billedhuggeren Rasmus Harboe
(1868-1952), der bl.a. skabte de store
julerelieffer (1907-1927) samt mange af de små
børnehjælpsplatter.
Der blev udgivet i alt 26 børnehjælpsplatter i åren 1909-1930, i
årene 1915-1918dog 2/to hvert år. Kunstnerne var Christian Joakim,
Rasmus Harboe og Oscar Willerup.
Aluminias juleplatter blev også skabt af CJ. De letgenkendelige
platter i primært blå og gule farver, kan uden besvær kendes som
Aluminias pga. motiv-størrelse og farver, der går igen på både
juleplatter, julerelieffer og de fleste børnehjælpsplatter.
Motiverne er tegnet i stort format og uden mange detaljer.
CJ tegnede gennem årene mange nye stel til Aluminia, f.eks.
"Krone", "Victoria", Hvidkløver m.fl.. I 1914 tog fabrikken hul på
en ny success, idet den lancerede CJ's stel
"Tranquebar"
Aluminia fik i 1913 tilnavnet Københavns
Fajancefabrik, men dette navn brugtes først i genstandenes
mærkning fra 1921.
I 1933 gik CJ af, og blev efterfulgt af sin elev Nils Thorsson,
som fik hovedansvaret for fabrikken. Det er hans fortjeneste, at
han sikrede fabrikkens videreudvikling og i sidste instans
overlevelse.
I nyere tid har ikke mindst Grethe Meyers spisestel "Blå
Kant" fra 1964, gjort Aluminia berømt.
Navnet Aluminia udgik i 1969, men produktionen fortsatte hos
Royal Copenhagen. Interessen for ting fra den danske fajancefabrik
Aluminia er steget betydeligt i de seneste år, og netop nu opnår
arbejder fra den gamle fabrik meget høje priser.
Hans Christian Joakim Petersen(CJ) : 1870-1943.
Tog navneforandring til Christian Joakim i 1911. Til trods for, at
Christian Joakim kun havde én arm, lykkedes det ham at førdigøre
sin uddannelse som maler. Hos Aluminia udvikledehan en helt ny form
for fajance. I 1906 was CJ kunstnerisk leder af Aluminia.
Adskillige stel blev designet af CJ gennem årene hos Aluminia, som
f.eks. "Victoria" and "White Clover" for at nævne nogle få. En af
hans store successer kom med Tranquebar spise- og kaffestel, som
blev præsenteret i 1914. Endnu en stor success var hans design af
juleplatter og børnehjælpsdagsplatter. Efter ansættelsen på
Aluminia blev Christian Joakim kunsterisk direktør hos Royal
Copenhagen.