Efter opfordring og initiativ fra drejeren og figur-mageren
Frederik Vilhelm Grøndahl (FVG), blev Bing & Grøndahl fabrikken
grundlagt den 19. april 1853 i fællesskab med de to bog- og
kunsthandlere, brødrene Meyer Herman Bing og Jacob Herman Bing.
B&G skulle efter planen producere biscuit-figurer med
Thorvaldsens skulpturer som model.
Fra begyndelsen havde fabrikken fordele på salgsområdet, da Bing
& Søn, Bing-familiens boghandel, allerede havde repræsentanter
der rejste i hele landet, og som nu tog Bing & Grøndahls
porcelænsprodukter med. Fra starten producerede fabrikken mange
blomstrede stel. I 1862 deltog Bing & Grøndahl i
verdensudstillingen i London. Udstillingen gav stor succes, bla.
med B&Gs biskuit figurer og vaser. B&G producerede også
musselmalede stel fra 1886 som dekaldte "Blåmalet".
I 1885 åbnede Bing & Grøndahl udsalg på Amagertorv, lige ved
siden af Den Kongelige Porcelænsfabrik. Forretningen lå her i 100
år, hvorefter den blev lukket i forbindelse med sammenlægningen
mellem B&G og Den Kongelige Porcelænsfabrik.
Kunstnerisk leder fra1885-1892 var Pietro Krohn (PK). I
forbindelse med Den Nordiske Udstilling i 1888 fremviste B&G
deres nye "Hejre" stel, der fik stor opmærksomhed. Stellet var kun
i underglasur med guld. Hvor Den Kgl. Porcelænsfabrik har Flora
Danica betragtes Hejrestellet som Bing &
Grøndahls hovedværk.
I 1892 lanceredes "Mågestellet"
efter design af Fanny Garde. Et par generationer senere i 1950'erne
fik Mågestellet prædikatet "Danmarks nationalstel", idet det
fandtes i ca. hvert 10. hjem.
Fabrikken producerede i 1895 verdens første juleplatte
"Juleaften". Platten blev designet af F.A. Hallin. Et
lille oplag blev forsigtigt produceret. Da den viste sig at blive
en stor salgssuccess, blev idéen efterabet af mange andre fabrikker
i verden.
Ingen anden fabrikant har som Bing & Grøndahl siden
produceret platter i
tusindvis. Lige fra
konge-platterne over jule-/påske-platter til fly-, loge-,
jubilæums-, lejligheds-platter og meget mere.
Efter det internationale gennembrud på verdensudstillingen i
Paris (1900) skabtes grundlaget for Bing & Grøndahls fremtid i
årene efter. Dahl Jensens mange underglasur figurer af fugle, dyr
og mennesker, samt Måge-, Sommerfugle-, Empire- og
det musselmalede stel-fundamentet i B&Gs økonomi. J. P. Dahl
Jensen var modelmester fra 1897 til 1917, hvor han
modellerede og skabte adskillige figurer for B&G.
Som mærke valgte Bing & Grøndahl i 1898 "De Tre Tårne" - et
ældgammelt symbol på København. Knud
Kyhn skabte i 1913 sin første
stentøjsfigur - en and - for fabrikken. Han lavede
siden mange stentøjs-figurer og skulpturer til B&G. Mest kendt
er nok de store mørkebrune figurer af f.eks heste.
Verdensudstillingen i Paris i 1925, gav stor kunstnerisk og
økonomisk succes samt international bevågenhed. Udstillingen
resulterede desuden i et samarbejde med kunsthåndværkeren Ebbe
Sadolin.
Ebbe
Sadolin (EB) var meget idérig i design af figurer,
vaser, stel mv.. Han eksperimenterede med glasurens farve, glans og
fordeling ved brug på relief-produkter. Han designede i 1940'erne
f.eks. det stel hvorpå "Løvfald" og "Demeter" er malet. I 1942 blev
hans stel "Mælkevejen" præsenteret med brune linier med guldkant og
små guldstjerner på fladen. Ebbe Sadolin har, om nogen, hvis man
kan tale om en enkeltmands-indsats, haft en kæmpe betydning for
fabrikkens udvikling. "Julerosestellet"
blev præsenteret i 1936 efter design af Cecilie Louise Hallin og
hendes mand F.A. Hallin (designeren af verdens første og mest
berømte juleplatte "Juleaften"). Henning Koppel, også kaldet
efterkrigens store fornyer, skabte flere stel for B&G fra 1961
og fremefter. Samme år ansatte man Erik Magnussen. Han kom til at
betyde kæmpe fornyelser og design - samt produktudvikling gennem
60'erne og 70'erne. Bing & Grøndahl fusionerede med Den
Kongelige Porcelænsfabrik i 1987, hvorefter
det fælles navn blev Royal
Copenhagen.
Da de to fabrikker blev til Royal Copenhagen, havde Bing &
Grøndahl den største indtjening af de to. Alligevel forsvandt
navnet Bing & Grøndahl næsten med det samme. I dag lever det
hæderskronede navn kun videre på platter og andre samleartikler der
især udkommer hvert år ved juletid. Alle B&Gs andre produkter,
der stadig er i produktion, stemples i dag med det karakteristiske
Royal Copenhagen stempel. Fabrikken har i bla. Danmark og USA været
kendt som en producent af porcelæn og figurer, i en kvalitet mindst
lige så god som Den Kongelige Porcelænsfabriks.
Bing & Grøndahl:
Efter opfordring og initiativ fra drejeren og figur-mageren
Frederik Vilhelm Grøndahl (FVG), blev Bing & Grøndahl
fabrikken grundlagt den 19. april 1853 i fællesskab med de
to bog- og kunst-handlere, brødrene Meyer Herman Bing og Jacob
Herman Bing. En moderne fabriksbygning blev bygget på Vesterbrogade
149, dengang uden for byen. FVG havde tidligere arbejdet for Den
Kongelige Porcelænsfabrik, men sagde op, da fabrikken ikke ønskede
at producere det han ønskede. B&G skulle efter planen producere
biscuit-figurer med Thorvaldsens skulpturer som model.
Lige fra begyndelsen havde fabrikken fordele på salgsområdet, da
Bing & Søn- Bing-familiens boghandel, allerede havde
repræsentanter der rejste i hele landet, som nu tog B&Gs
produkter med også. For første gang blev det muligt for
hele Danmarks befolkning at købe stel og
porcelæns-figurer. Repræsentanten medtog blank-modeller af stellene
samt håndmalede dekorationsbøger. Folk kunne så vælge hvilket stel
de ville have, og bagefter vælge dekorationen også. Når
repræsentanten så kom tilbage året efter, medbragte han det
bestilte stel. Frederik Vilhelm Grøndahls pludselige død i 1856,
kun 37 år gammel, skabte et skæbnesvangert tomrum på fabrikken.
Heldigvis evnede fabrikkens første overmaler Andreas Juel, elev af
empire-arkitekten G. F. Hetsch, samt modellør C. Schjeldt, at føre
Bing & Grøndahl sikkert gennem alle begyndervanskelighederne.
Fra starten producerede fabrikken mange blomstrede stel, med mange
forskellige blomster i mange farvestrålende farver - polykromt
malede. Stilen var kendt som Sachsisk blomst, og porcelænsmalerne,
der indvandrede fra Nürnberg især, var specialister i netop denne
teknik. I 1886 fik Bing & Grøndahl kendskab til
underglasur-maleteknikken i forskellige nuancer.
Underglasur-teknikken, som man hele tiden havde brugt, havde især
den fordel, at dekorationen ikke var så udsat for slid idet den var
beskyttet af overglasuren. Desuden kunne mønsteret males direkte på
den forglødede skærv, hvormed man kunne nøjes med 2 brændinger.
Derved kunne spares både tid og penge. At man nu kunne lave
dekorationen i flere nuancer, var bare endnu et plus og desuden gav
denne teknik en helt anderledes glød og glans i farverne
I 1860 præsenterede B&G det nye stel "Don
Juan". Et flot svunget stel i runde former med
dekorationer i rød, gul og guld. I 1948-52 fornyede de stellet med
nyformede kaffekopper af Ebbe Sadolin. Allerede i
1862, kun ni år efter begyndelsen, deltog Bing & Grøndahl i
verdensudstillingen i London. Christian Hansen
bidrog med "Oldenborg" stellet og Heinrich
Hansen med et kaffe-stel i Christian 4.s renæssancestil.
Udstillingen gav stor succes, også med B&Gs andre produkter -
biskuit figurer og vaser. I 1862 præsenterede Heinrich Hansen også
kaffestellet "Offenbach", som blev så populært at
man siden lavede det i spisestel også. Det blev foræret til
Christian 10. og Alexandrines bryllup i 1898, og blev derfor også
kaldt "Kronprinse-stellet". Fra 1868 var maleren Heinrich Hansen
kunstnerisk leder - specialist i interiør-billeder. Til den
Skandinaviske udstilling i København 1872 skabte Heinrich Hansen et
smukt blomster og guld dekoreret stel, som han kaldte "Rosenborg".
Navnet fik stellet fordi HH havde været stærkt inspireret af et
Meissen-stel der var udstillet på Rosenborg Slot.
I 1885 åbnede Bing & Grøndahl udsalg på
Amagertorv, lige ved siden af Den Kongelige
Porcelænsfabrik. Forretningen lå her i 100 år, hvorefter den blev
lukket i forbindelse med sammenlægningen mellem B&G og Den
Kgl.. Fabrikken producerede også musselmalede stel fra 1886. Da Den
Kongelige Porcelænsfabrik havde eneret på navnet "Musselmalet",
kaldte Bing & Grøndahl deres stel for
"Blåmalet". I begyndelsen blev det lavet på riflet
porcelæn, men sidenhen kunne det også fås med de populære
skælformede stel (med de karakteristiske søheste og delfiner som
håndtag på terriner og saucekander). Kunstnerisk leder hos
B&G 1885-1892 var Pietro Krohn, uddannet på
Kunst-akademiet. I forbindelse med Den Nordiske Udstilling i 1888
fremviste B&G et stelform med skæl som lige siden har været
meget populært. Det findes i dag med mange stel-dekorationer. Til
denne udstilling producerede man også det nye "Hejre" stel, der fik
stor opmærksomhed. Stellet var kun i underglasur med guld, og en
forsmag på tidens store "art nouveau" stil. Stellet var lavet
udelukkende for at vise det ypperste af B&Gs kunstneriske og
tekniske formåen. Hvor Den Kgl. Porcelænsfabrik har Flora Danica
betragtes Hejre-stellet som Bing & Grøndahls
hovedværk. Både form og dekoration var nærmest revolutionerende.
Stellet blev ligeledes vist på verdens-udstillingen i Paris i 1889,
hvor dele af stellet straks blev opkøbt af museer og private
samlere fra hele verden.
Pietro Krohn ansatte, i forbindelse med Hejre-stellet, de to
kunstnerinder Fanny Garde og Effie
Hegermann-Lindencrone, til dekoration af stellet. Han
havde undervist begge kvinder på Kleins Tegne og Kunstindustriskole
for kvinder. De blev begge ansat som dekorationsmalere, men med
tiden lavede de selv udkast til de modeller de ville dekorere. De
to kvinder havde et nært samarbejde, hvor de delte atelier og siden
både boede og rejste sammen. Effie Hegermann-Lindencrone arbejdede
på B&G i næsten 60 år, og skabte skulpturer og vaser i sin egen
teknik, hvor blomster, blade, ranker og dyr blev skåret ud i den rå
porcelænsmasse. Undertiden var tingene så raffinerede, at der var
skygger på værkets overflade. Alle hendes værker er unika. Fanny
Garde skabte ligeledes vaser i gennembrudt porcelæn, og møder man
deres værker på museer idag, kan det være svært at skelne den enes
arbejde fra den andens. Sidst i 1880'erne lancerede B&G også
"Sommerfugle" stellet. Sommerfugle-stellet blev som det
mussel-malede produceret i flere udgaver. Havde det guldkant hed
det "Kipling" og var skællene malet blå hed det "Dickens". I 1892
lanceredes "Måge-stellet" efter design af Fanny
Garde. Stellet var et udtryk for Fannys diskrete art nouveau stil.
Et par generationer senere i 1950'erne fik Mågestellet prædikatet
"Danmarks nationalstel", idet det fandtes i ca. hvert 10. hjem.
Stellet er i dag det eneste oprindelige stel fra B&G, som
stadig produceres.
Bing & Grøndahl Juleplatter
Efter idé af Harald Bing, Jacob Herman Bing's søn - senere
direktør for Bing & Grøndahl, producerede fabrikken i 1895
verdens første juleplatte "Jule Aften". Platten
blev designed af F.A. Hallin, der medbragte ideen til at skære en
platte, da han kom fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. De
producerede forsigtigt et lille oplag af denne første platte. Da
den viste sig at blive en stor salgs success, en ren guldgrube,
blev deres idé efterabet af mange andre fabrikker i verden, ikke
mindst af Den Kongelige Porcelænsfabrik. Denne platte dannede
således skole for hele verdens interesse i samleartikler. Det blev
en verdensomspændende mani, og alverdens fabrikker og
organisationer producerede og fik produceret platter til enhver
lejlighed. Ingen anden fabrikant har som Bing & Grøndahl
produceret platter i tusindvis.
Lige fra konge-platterne over jule- /påske-platter til fly-, loge-,
jubilæums-, lejligheds-platter og meget mere. I dag har ikke engang
Bing & Grøndahl selv arkiver over alle deres produktioner, idet
meget materiale gik tabt ved en arkiv-brand på fabrikken.
I 1897 kom billedhuggeren Axel Locher til B&G, og i tæt
samarbejde med Willumsen skabte han flere monumentale vaser, som
fx. Brændehuggervasen (Efterår). Som mærke valgte Bing
& Grøndahl i 1898 "De Tre Tårne" - et ældgammelt
symbol på København, stammende fra Absalons borg - samme symbol som
København bruger i sit byvåben (Biskop Absalon grundlagde København
i 1167). Mærket har været brugt med forskellige indskrifter lige
siden. Som Pietro Krohns efterfølger blev J.F. Willumsen
ansat som kunstnerisk leder (1897-1900). Til trods for, at
han kun personligt formede én eneste figur, nemlig "Den badende
dreng" (nu pladseret i festsalen på Københavns Rådhus), var han til
stadighed en kæmpe inspirationskilde for fabrikkens øvrige
kunstnere. Han lavede adskillige fler-farve forsøg og
eksperimenterede meget med fordelingen af hvide og farvede flader.
Han fandt herigennem bla. frem til en metalagtig jernoxydglasur der
spændte fra dyb jernrød til lys bronze. Under Willumsen arbejde
også Svend Hammershøj på fabrikken, hvor han bla. lavede vaser.
Ligeledes ansatte man J. P. Dahl Jensen i 1897.
Han var modelmester fra 1897 til 1917, hvor han modellerede og
skabte adskillige figurer for Bing & Grøndahl. Willumsen blev
ansat med det mål for øje at skabe endnu en success på
verdensudstillingen i Paris i 1900, og netop denne udstilling gav
B&G det internationale gennembrud de havde håbet på. Willumsens
tid havde nok givet prestige, men ikke den store indtjening. I
nogle år efter hans afgang stod fabrikken uden kunstnerisk leder,
men pudsigt nok var det netop i disse år, at grundlaget for
fabrikkens senere kasse-successer blev skabt. Dahl Jensens mange
underglasur figurer af fugle, dyr og mennesker, samt Måge-,
Sommerfugle-, Empire- og det musselmalede stel dannede fundamentet
i B&G's økonomi. I starten af porcelænsproduktionen i Danmark,
havde man udelukkende mænd ansat i dekorationsværkstederne. I
begyndelsen af 1900-tallet var blåmaling rent kvindearbejde. I 1904
blev "Empire"-stellet lanceret. Det var designet
af direktørens hustru Harriet Bing.
Hans Tegner, professor, alsidig kunstner og
kendt Holberg-illustrator, var kunstnerisk leder fra 1907 til 1932.
Efter design af Hans Tegner blev jubilæumsstellet lanceret i
anledning af Bing & Grøndahls 75-års jubilæum. Carl Petersen,
arkitekt, blev kunstnerisk konsulent i 1912, og interesserede sig
stærkt for stentøj, og især for de former, ornamenter og glasurer
stentøjet medførte. I 1913 skabte Knud Kyhn sin
første stentøjsfigur - en and - for fabrikken.
Kyhn havde er forkærlighed for dyreliv og fugle især. Han lavede
mange stentøjs-figurer og skulpturer til B&G. Mest kendt er nok
de store mørkebrune figurer af f.eks heste. I 1916 grundlagde Bing
& Grøndahl datterselskabet "Norden", til produktion af
porcelæns artikler som f.eks. telegrafiisolatorer og
elektricitetsklokker til det hastigt voksende elektricitetsmarked.
Dette cementerede yderligere fabrikkens økonomi. Dahl Jensen var i
perioden 1917-1925 direktør for "Norden". Franskmanden Jean René
Gauguin var tilknyttet fabrikken i en menneskealder. Han startede
på B&G i 1923 som fast kunstner og lavede på denne tid
adskillige uglaserede porcelæns og stentøjsskulpturer. Mest kendt
er han for sine mange figurer udført i en speciel stentøjsmasse som
han kaldte RocheCéramique. Desuden indførte han som den første
fajance på fabrikken, og skabte i 1927 ti expressionistiske
kæmpefigurer af dyr og mennesker. Emaljedekorationen af disse
figurer lavede hans bror Pola.
Axel Salto experimenterede i årene 1923-1925
med det bløde porcelæn, som han kaldte det. Dets delikate, dæmpede
glasurer kunne give produkterne en helt silkeagtigt udstråling. I
denne periode var også billedhuggeren Kai Nielsen
tilknyttet fabrikken, hvor han fremstillede ca. 40 modeller til
porcelænsfigurer, inden hans uventede død i 1924.
Gauguins vilde og originale uglaserede porcelænsfigurer var blandt
de nyheder B&G fremviste på verdensudstillingen i Paris i 1925,
hvor Kai Nielsens skulpturelle figurer i hvidt porcelæn samt Axel
Saltos bløde porcelæn og sten-tøjet også blev udstillet, med stor
kunstnerisk og økonomisk succes samt international bevågenhed til
følge. Desuden resulterede udstillingen i et samarbejde med
kunsthåndværkeren Ebbe Sadolin.
Ebbe Sadolin (EB) var meget idérig i design af figurer, vaser,
stel mv.. To år efter verdensudstillingen i Paris, blev han fast
tilknyttet B&G (i 1927). Sadolins speciale var formene.
Dekorationerne lod han andre om, medmindre der var tale om
glasurdekorationer på reliefmønster. Han eksperimenterede meget med
glasurens farve, glans og fordeling ved brug på reliefprodukter, og
fik hurtigt en forkærlighed for de matte glasurer. EB designede en
del stel for B&G i 1940'erne. Det er et omfattende arbejde at
skabe stel og bekosteligt tillige med, men Sadolin lavede ikke
desto mindre flere stel-design til fabrikken. F.eks. det stel
hvorpå "Løvfald" og "Demeter" er malet med Ove Larsens
dekorationer. I 1942 blev hans stel "Mælkevejen" præsenteret.
Dekorationen var brune linier med guldkant og fladen var overstrøet
med små guldstjerner. Den berømte Bodil statuette,
der hvert år uddeles til udvalgte danske film-folk, er skabt af
Sadolin. Ebbe Sadolin har, om nogen, hvis man kan tale om en
enkeltmands-indsats, haft en kæmpe betydning for fabrikkens
udvikling. Han forblev tilknyttet fabrikken, men foldede sig også
ud som bladtegner og illustrator fra midten af 30'erne. I 1977
kunne han fejre 50-års jubilæum på fabrikken.
Kay Bojesen, egentlig sølvsmed uddannet hos
Georg Jensen, lavede et radikalt spor-skifte, da han i 1930 blev
kunstnerisk leder for Bing & Grøndahl. Han tegnede i 1930-31 et
mokkastel og siden kaffestel, skabte glas til Holmegaard, bord- og
køkken-knive mv.. En anderledes og meget alsidig leder af Bing
& Grøndahl. Siden startede hans verdensberømte produktion af
gyngeheste, aber og elefanter mv.
"Julerosestellet" blev præsenteret i 1936 efter
design af Cecilie Louise Hallin og hendes mand F.A. Hallin
(designeren af verdens mest berømte og første juleplatte
"Juleaften"). På foranledning af kunstnerisk konsulent Aksel Rode,
blev keramikeren Gertrud Vasegaard - datter af Hans Adolph Hjorth
(Hjorths fabrik, Rønne) ansat til "gæstespil" i vintermånederne
1945-1948, mens hun resten af året fortsatte sit arbejde i
værkstedet i Gudhjem. Fra 1949 sluttede denne dobbelttilværelse, da
Gertrud Vasegaard blev fastansat. Hendes speciale på Bing &
Grøndahl blev stentøjet, hvor Aksel Rode udviklede en række nye
glasurer til hende. Det store keramiske talent kom til fuld
udfoldelse, og hun fik stor betydning for fabrikken. Stilen hun
fremelskede, var starten på en ny era i stentøjets historie.
Ansættelsen på fabrikken varede i 10 år, hvorefter hun startede
eget værksted med datteren Myra og Aksel Rode, der i mellemtiden
var blevet hendes mand.
Henning Koppel, også kaldet efterkrigens store fornyer, skabte
flere stel for B&G. Til trods for hans forkærlighed for helt
hvide stel f.eks. "Form 24" fra 1961, lavede han i 1978 "Blå
Koppel" og "Comet", begge med dekorationer i den karakteristiske
blå porcelæns-farve.
I 1961 ansatte fabrikken Erik Magnussen, på foranledning af den
kunstneriske konsulent Asger Fischer (Direktør for "Den
Permanente"). Han kom til at betyde kæmpe fornyelser og udviklinger
af design og produkter op gennem 60'erne og 70'erne. Gennem hans
keramiker baggrund og hans tekniske sans evnede han at designe
produktionsvenlige ting. Det lå i hans natur at skabe funktionelle
og enkle ting, der var uhyre velegnet til deres formål. Han
startede med stellet "Form 679" med kun 11 servicedele, hvor
udvalget i stellet var barberet ned til et absolut minimum. Siden
fulgte bla. stellet "Hank" med 18 dele - det første dekorerede stel
fra EM´s hånd, forstået således, at det ikke som hans andre ting
var hvidt, men havde farver.
Man sagde i 1920'erne i efterkrigstidens billedsprog, om det
indbyrdes forhold mellem Bing & Grøndahl og Den Kgl., at mens
Den Kgl. leverede til fruerne i pels, leverede Bing & Grøndahl
til akademikerne i loden frakke. Den Kgl.s primære kunder var
kongehuset og det højere borgerskab, mens B&G solgte til den
kulturradikale elite. Selvom udgangspunktet var bisquit figurer,
har B&G været dygtige til kontinuerligt at have et bredt udvalg
både i figurer, stel og platter. Deres produktion blev hurtigt
meget omfattende. For at overleve i konkurrencen med Den Kgl.
Porcelænsfabrik, havde Bing & Grøndahl tidligt indset, at
samarbejde med tidens førende kunstnere og designere betalte sig.
Denne holdning har været kendetegnede for hele fabrikkens levetid,
og kom tydeligt til udtryk bla. i stentøjsfabrikationen som
startede omkring 1912. Kunstnerne fik meget frie hænder og man
satsede bevidst på at skabe et kreativt og stimulerende kunstnerisk
miljø. Man satte ikke spørgsmålstegn ved, om tingene kunne betale
sig, men ventede bare på de potentielle resultater.
Bing & Grøndahl fusionerede med Den Kongelige
Porcelænsfabrik i 1987, hvorefter det
fælles navn blev Royal Copenhagen. Da de to
fabrikker blev til Royal Copenhagen, havde Bing & Grøndahl den
største indtjening af de to, bla. med en stor export, til Sverige
især. Bing & Grøndahl var f.eks. kongelig hofleverandør i
Sverige. Alligevel forsvandt navnet Bing & Grøndahl næsten med
det samme. I dag lever det hæderskronede navn kun videre i platter
og andre samleartikler, der især udkommer hvert år ved juletid.
Alle B&Gs andre produkter, der stadig er i produktion, stemples
i dag med det karakteristiske Royal Copenhagen stempel. Det kan
være svært at fastslå, hvorvidt et produkt er lavet af den ene
eller den anden fabrik. B&G har gennem årene været kongelige
hofleverandører i Rusland, Sverige, Danmark og Storbritannien.
Fabrikken har i bla. Danmark og USA været kendt som en producent af
porcelæn og figurer, i en kvalitet mindst lige så god som Den
Kongelige Porcelænsfabriks. Kendskabet til Bing & Grøndahl er
mange steder i verden minimalt, da dansk porcelæn for mange er
ensbetydende med Royal Copenhagen. Siden Royal Copenhagen er det
navn Den Kongelige Porcelænsfabrik altid har haft i udlandet, er
det ikke underligt, at mange udlændinge aldrig har hørt om Bing
& Grøndahl. Desuden er begge fabrikker siden sammenlægningen i
1987 blevet markedsført under Royal Copenhagens navn. Især
japanerne, der desuden er meget royale og ikke rigtigt startede
deres køb af dansk porcelæn før først i 90'erne, køber udelukkende
Royal Copenhagen.