Désirée produktion

Sådan skabte Porcelænsfabrikken Désirée de kendte platter

Inden Désirée platten bliver til det vi kender, går den igennem en lang forarbejdningsproces og kommer igennem utrolig mange hænder for derefter endelig at blive solgt - hvis den overhovedet når så langt.
Følg dens vej via nedenstående billeder:

Efter en forudgående blanding af mineralerne kaolin, feldspat og kvarts med vand, til en flødeagtig konsistens, presses vandet under højt tryk ud af denne blanding i en Filterpresse. Tilbage bliver leret som filterkager med et vandindhold på 18 - 20 %. I denne plastiske masse kan der drejes tallerkener og andre genstande

I forbindelse med drejningen af tallerkener benytter Porcelænsfabrikken Desirée gipsforme. Fabrikken er kendt for sine Morsdagplatter og Juleplatter (se oversigt over alle Juleplatter, med angivelse af motiv, priser, designer osv.) med motiver udført i blå underglasur dekoration. Platternes motiv håndskæres som et relief i den gipsform, som benyttes til fremstillingen - et håndværk som kræver stor viden af såvel den kunstner som tegner motivet, som af den modellør som efterfølgende skal overføre dette som et håndskåret relief på gipsformen.

Ud fra den håndskårne originalform og en række mellemtrin støbes arbejdsformene. Af hver arbejdsform kan der kun fremstilles et meget begrænset antal platter før formen må kasseres.

Drejningen af platter kan nu begynde. På dette tidspunkt har leren været igennem en proces, hvor luftindeslutninger er fjernet under vakuum, og den fugtige ler presses ud i facon, som de ler-ruller man kan se til venstre i billedet. En skive ler afskæres nu, og placeres på gipsformen, som herefter bringes til at rotere. Under rotationen valses den pålagte lerskive ud mellem gipsformen og det såkaldte rollerhoved. Det er i denne valseproces platten formes af det våde ler.

Efter drejningen gennemgår platten en tørreproces, imens den ligger på gipsformen. Når tørringen er afsluttet, slipper platten gipsformen, og kan nu gennemgå en meget omhyggelig kontrol til sikring af, at alle detaljer i motivet er overført fra gipsformen til leret. Kun de aller bedste platter slipper igennem dette nåleøje, mens en stor del må lide den tort, at blive kasseret. Inden de godkendte platter sendes videre, afrundes fanekanten på disse i en pudseproces.

De platter som blev godkendt til at gå videre brændes nu første gang til 940 C, og efter udtagning fra ovnen kontrolleres disse endnu engang for fejl og eventuelle brænd-revner, før de stemples i bunden. I stemplet finder man fabrikkens navn, plattemotivets navn, designerens navn og initialerne på den dame som har malet platten. På plattens forside er dennes årstal anført under motivet.

Nu begynder den meget krævende underglasur dekoration. Dekorationen udføres af damer, som har mange års erfaring i dette specielle håndværk. Under vejs både pålægger og fjerner maledamen farve igen og igen, med henblik på at opnå de varierende farvetykkelser - og dermed de varierende farvestyrker, som efter brændingen afspejler de mange blå nuancer, som kunstneren har lagt ind i sit motiv.

Før dette kan ske, skal den dekorerede platte dækkes af et lag glasur. Glaseringen sker ved dypning i et stort kar fyldt med flydende glasur. Ud over vand består glasuren af materialer, som er stærkt beslægtet med de materialer, som blev brugt i leret til fremstilling af platten, men i glasuren i et andet blandingsforhold.

I den efterfølgende brænding bevirker dette, at glasuren ender med at smelte ud over platte og dekoration, over hvilke den ender med at danne "en gennemsigtig glasrude". Brændingen tager 24 timer fra start til afslutning. Det er i brændingen ikke blot et spørgsmål om at nå den ønskede top-temperatur på 1320⁰, men også om at de tider brændingen tager for at nå en række mellem-temperaturer under vejs, er opfyldt. Herudover måles den kemiske sammensætning af forbrændingen løbende - som det ses på billedet - for at sikre at platterne opnår den farvetone. som gør, at de ender med at fremstå smukkest muligt.

Foden på platterne er efter brændingen ru som sandpapir. Inden platterne sendes ud i den store verden slibes fødderne glatte, så de ikke senere skaber ridser i glæden.

Afslutningen på en lang rejse gennem de mange hænder - hvoraf nogle er vist på de forrige billeder - er det afgørende ekspertcheck af kvaliteten, som bestemmer om platten kan forlade fabrikken, som en værdig repræsentant for det høje kvalitetsniveau man kræver. Mindre end halvdelen af de platter som oprindeligt blev drejet, ender med at opnå denne godkendelse.
Læs historien om Désirée

Porcelænsfabrikken Désirée A/S

Porcelænsfabrikken Désirée blev grundlagt i 1964 af Civilingeniør H. C. Torbøl, som i en årrække forud for starten af Désirée var direktør på Porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl og Porcelænsfabrikken Norden i København.

Porcelænsfabrikken Desiree har siden sin start været beliggende i Ringsted i meget smukke omgivelser i den gamle landsby Benløse. Benløse er et yderområde, som i dag er sammenvokset med Ringsted, og som i gammel tid fik sit navn, fordi området tjente som græsningsareal for det meget store Benediktiner Kloster, som var beliggende i tilknytning til byens store og meget smukke Sct. Bendts Kirke.

De smukke og landlige omgivelser har altid ydet et væsentligt bidrag til den inspiration, som var påkrævet i forbindelse med udviklingen af fabrikkens mange produkter. Da fabrikken i 1964/65 indledte sin produktion, var det med en række stentøjsprodukter i form af stel, lamper og vaser, hvor mange vil huske fabrikkens første stel SELANDIA, som den dag i dag benyttes i et stort antal danske hjem, og kendes på cylinderformen og stellets engobe-dekoration i jernfarver lagt direkte på den off-white farvede stentøjsskærv under glasuren - og som stel er karakteriseret ved en fantastisk styrke. I årene efter fulgte stentøjsstel som Thule, Diskos, Vesterhav og Jutlandia - alle i stentøj og alle dekoreret under glasuren, også kaldet underglasurdekoration.

Med en placering i Danmark - et land som er historisk kendt for sine traditioner på porcelænsområdet - var det en fristende udfordring også at tage produktionen af porcelæn op, selv om stentøjet var genstand for en helt enestående popularitet på det pågældende tidspunkt. I 1970 resulterede dette i præsentationen af den første Morsdag platte og senere på året den første Juleplatte.

Mors dag platterne hentede fra den første dag sine motiver fra børnenes verden, hvor det i alt blev til 25 motiver, som på den ene eller den anden måde skildrede denne charmerende og fascinerende verden, som vi alle selv har oplevet. Blandt de kunstnere som ydede deres bidrag til motivrækken var Maggi Båring, Nulle Øigård, Mads Stage og Svend Otto S. - kort sagt nogle af Danmarks bedste kunstnere.

Indførelsen af porcelænet og den berømte danske underglasurteknik hos Désirée blev ikke kun koncentreret om en Morsdagplatte, men også brugt i forbindelse med præsentationen af fabrikkens første Juleplatte samme år. Den blå underglasurteknik var om nogen blevet udviklet af overmaler Arnold Krog på den Kongelige Porcelænsfabrik i 1880'erne, og teknikken vandt både beundring og verdensberømmelse på verdensudstillingen i Paris i 1888 - på den selv samme udstilling hvor franskmændene præsenterede Eiffeltårnet. Bing & Grøndahl benyttede teknikken til i 1895 at introducere den første juleplatte og snart efter fulgte Den Kongelige Porcelænsfabrik i anvendelsen af sin egen teknik til fremstilling af platter. I 1970 fortsatte Désirée altså i sporet.
I starten markedsførte Desiree primært Morsdags- og juleplatterne til det amerikanske marked, hvor de blev kendt under navnet Desiree Svend Jensen.

Juleplatterne fra Desirée tog fra starten sin inspiration i vor nationale digter H. C. Andersens berømte eventyr, af hvilke skal nævnes eventyr som Den Lille Pige med Svovlstikkerne, Den Lille Havfrue og Den Grimme Ælling som motivforlæg for platterne. I Den grimme Ælling symboliserer H. C. Andersen sit liv, og dette eventyrmotiv blev af Désiree valgt til udsendelse i 100 året for digterens død i 1975. Men mange flere eventyr blev fortalt før den sidste platte i den blå underglasur blev udsendt i 2002. Mads Stage, Svend Otto S. og Lis Torbøl (gift med Knud Torbøl) har med udgangspunkt i H. C. Andersens eventyr bidraget med en lang række motiver til Désirées række af juleplatter. Fra 1982 udkom der sammen med årets juleplatte også en årskop med samme motiv.

I midten af 70'erne overtog Knud Torbøl ledelsen af Désirée, og en lang række produkter er i årenes løb blevet udviklet af Lis og Knud Torbøl i fællesskab, blandt disse det helt hvide stel Polar. Introduktionen af porcelænet og den blå underglasur hos Desirée i 1970 blev i 70'erne, 80'erne og 90'erne fulgt op med en række populære porcelænsstel, hvor bl. a. stellene Mistelten, Scandinavia og Springtime skal nævnes som yderst populære, alle dekoreret i den håndmalede underglasur, og designet af Lis Torbøl.

Fra dansk porcelæns storhedstid mindes man - ud over de to store fabrikker Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl - fabrikker som Kronjyden, Knabstrup, Søholm, Eslau og altså Désiree. I løbet af 1980'erne og 90'erne begyndte udtyndingen imidlertid i rækkerne, i takt med at de danske lønninger voksede kraftigt, og lande i Øst Europa og Asien - herunder Kina - gradvist kom ind på det europæiske marked med meget lave priser baseret på disse landes tilsvarende meget lave arbejdsløn. De to store fabrikker, Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl, blev sammenlagt i 1986, men har i dag tilsammen kun en meget beskeden del af den produktion de stod for ved sammenlægningen i 1986. Blandt de øvrige danske fabrikker var det Désirée og Eslau som hørte til de mest sejlivede. Begge fabrikker lukkede som nogen af de sidste deres produktion her i landet i årene efter årtusinde skiftet, men dele af deres produktion er videreført i udlandet.