W. Göbel Porzellanfabrik
Franz Detleff Göbel (FG) var
porcelæns-grosserer med ambitioner om at få sin egen produktion.
Sammen med sønnen grundlagde han i 1871 firmaet i
Thuringiaregionen i Tyskland. Den første ovnfuld porcelæn blev
brændt i 1876. Som FG blev ældre overgav han opgaverne til sin søn
William (WG), som havde en medfødt evne for trend-spotting. William
udvidede produktionen og startede fabrikkens produktion af
porcelænsfigurer, som fabrikken lever af idag.
Max Louis, Williams søn var en dynamisk og energisk ung mand,
han overtog familiens virksomhed efter faderens død og med masser
af sans for forretning, og energi til at sende virksomheden ind i
det 20. århundrede. var Max Louis Göbel fast besluttet på, at
producere til den nye arbejderklasses smag og økonomi. Max Louis
Göbels pludselige død og samtidig børskrakket i USA i1929, var lige
ved at tilintetgøre virksomheden. I kulisserne hentede man hans søn
Franz Göbel og hans svigersøn Dr. Eugen Stocke til virksomheden.
Fabrikkens innovative stil var basis for hele deres
overlevelse.
FG havde set kunstkort med små glade børn i en vidunderlig
streg, og fabrikken behøvede i 1930'erne et nyt produkt. Kortene
var produceret efter tegninger af nonnen Maria Innocentia
Hummel. Den 9. januar 1935 underskrev Maria Innocentia
Hummel og FG en aftal. Datoen blev siden fastsat som M.I.
Hummel-figurernes officielle fødselsdag. Figurerne blev
fremvist første gang ved Forårsmessen i Leipzig, med øjeblikkelig
success. Straks efter krigen blev produktionen af Hummel-figurer
genoptaget. Goebel Porzellanfabrik var endt i den amerikanske zone
i 1945. De amerikanske G.I.s faldt for den lille figur, og mange
blev solgt til amerikanerne i Tyskland eller exporteret til USA.
Goebel fabrikken præsenterede den første M.I. Hummel årsplatte i
1971. Platten fik hurtigt success. I 1977 blev Göbel's Collector's
Club grundlagt i USA, siden ændret til M.I. Hummel Club. I 1993
præsenteredes endnu en nyhed, da Göbel fremviste sin M.I. Hummel
Juleklokke.
Se hele Goebel
sortimentet her og køb online
W. Göbel Porzellanfabrik
I året 1871 i Tyskland, nærmere betegnet i Thuringia-regionen -
kendt for sit udsøgte porcelæn - levede Franz Detleff Göbel
og hans søn William (WG) i den ældgamle by Öslau. Franz
Detleff Göbel var porcelæns-grosserer med ambitioner om at få sin
egen produktion. Sammen med sønnen grundlagde han firmaet i
1871.
I begyndelsen bestod produktionen af grifler og marmor-kugler
til børn, idet der endnu ikke var økonomi til porcelænsproduktion.
Yderligere nægtede Hertugen af Coburg at tillade en porcelænsfabrik
i byen, da han havde en stor frygt for ildebrand. Ikke desto mindre
var Franz D. Göbel (FG) fast besluttet. Han havde klogeligt udset
sig Öslau, med direkte adgang til rige lerdepoter i naturen, men
stor arbejdsstyrke og vandet fra floden Röden. Bevæbnet med pengene
fra griffel og kugle produktionen, insisterede FG efter nogle år,
på at få hertugens tilladelse til at bygge en fabrik. Endelig blev
han anvist en grund i udkanten af Öslau og begyndte opbygningen af
sin fabrik. Den første bygning var rejst i 1876. Göbel brændte sin
først ovnfuld porcelæn i 1876.
Produktionen bestod i starten mest af fornemme spisestel og
figurer. Som FG blev ældre overgav han mere og mere
opgaverne til sin søn William, som havde en medfødt evne for
trend-spotting. William udvidede produktionen, og
sendte sin 16-årige søn Max Louis til America. WG
var overbevist om betydningen af det amerikanske marked, og hans
søn fik til opgave at opsnappe trends og melde tilbage til
fabrikken, så firmaet kunne udvikle en amerikansk produktserie.
WG var også manden der startede fabrikkens produktion af
porcelænsfigurer, som i dag er det fabrikken lever af. Max
Louis (ML) var en dynamisk og energisk ung mand, der klarede sig
selv i det amerikanske. Han arbejdede hos Marshall Field og andre
store amerikanske firmaer. I 1911 var han tilbage i Öslau. ML
overtog familiens virksomhed efter faderens død med
forretnings-knowhow og energi til at sende virksomheden ind i det
20. århundrede. I skæret af det 20. århundredes fødsel blev Europa
mere urbaniseret og industrialiseringen rullede. ML var fast
besluttet på at producere til den nye arbejderklasses smag og
økonomi. Nogle af Europas fineste skulptører blev hentet til Göbels
studier og ML udviklede venskaber med samtidens kunstnere. Han
brugte populært kunstarbejde som basis for dekorative figurer.
Mange tyske virksomheder måtte lukke i årene efter første
verdenskrig på grund af den himmelstigende inflation. Goebel
fabrikken overlevede, og krisen afholdt ikke fabrikken fra
nyskabelser og fornyelser.
Max Louis Göbels pludselige død og samtidig børskrakket
i USA i 1929, var derimod lige ved at tilintetgøre
virksomheden. Med tabet af ML sluttede en nyskabende era i Göbels
historie. I kulisserne hentede man ML's søn Franz Göbel og
hans svigersøn Dr. Eugen Stocke til ledelse af fabrikken.
Ved det amerikanske børskrak dumpede verden ned i en kæmpe
økonomisk krise, og med verden også Tyskland, der i forvejen var
slemt ramt af den høje inflation. Goebel forsøgte at videreføre
forretningen som sædvanligt, og deres innovative stil var basis for
hele deres overlevelse. Ôslau omdøbes til Rödental. Som sin farfar
William Göbel, havde Franz Göbel (FG) et medfødt talent for at se
hvad folk ville have. I midten af 1930'erne kunne FG se, at
fabrikken behøvede et nyt produkt. Ved en tilfældighed havde han
set kunstkort med små glade børn i en vidunderlig streg.
Han følte og tænkte, at hvis man skabte figurer af
tegningernes karakterer, kunne "figurenes" sødme, glæde og uskyld
måske bringe trøst og opmuntring til det trængte tyske folk i
30'ernes krise- og førkrigs-år. Kortene var produceret
efter tegninger og skitser skabt af fransiskaner-nonnen Maria
Innocentia Hummel. Efter møder med kunstneren og forhandlinger med
hende og fransiskanerklosteret af Siessen, startede en
spændende periode med udvikling af Hummel-figurerne.
Maria Innocentia udviklede sammen med Göbel's kunstnere en helt
ny farve-palet af glasurer, som passede til hendes figurer.
Den 9. januar 1935 underskrev Maria Innocentia og FG
aftalen, der gav Göbel fabrikken monopol på produktion og
salg af figurer lavet efter Maria Innocentias tegninger.
Datoen blev siden fastsat som M.I. Hummel-figurernes
officielle fødselsdag.
Figurerne blev fremvist første gang ved Forårsmessen i Leipzig,
og der var øjeblikkelig success. Oprustningen til Hitler's
storkrig, var allerede i gang i Tyskland, og efter krigens start i
1939 blev al skønproduktion i Tyskland indstillet. Fabrikken blev
istedet beordret til at producere service til den tyske hær. Mange
fabrikker blev bombet under krigen, men heldigvis bestod Göbel's.
Straks efter krigen blev produktionen af Hummel-figurer
genoptaget, og populariteten var ikke faldet under krigen.
Göbel Porzellanfabrik var endt i den amerikanske zone (US zone)
efter freden i 1945. De amerikanske G.I.'sfaldt også for den lille
figur, og mange blev solgt til amerikanerne i Tyskland eller
exporteret til USA. Det var et knæk for fabrikken da Maria
Innocentia Hummel døde af tuberkulose i 1946 - kun 37 år gammel.
Til alt held for fabrikken havde hun enorme mængder af tegninger
liggende, som Göbel kunne bruge som grundlag for nye figurer.
En ny aftale blev underskrevet med Seissen-klosteret,som nu
har retten til at afvise produktionen af en figur, hvis de ikke
synes den udstråler Hummels stil. En helt ny samleartikel
var født, da Göbel fabrikken i 1971 præsenterede den første M.I.
Hummel års-platte. Platten fik hurtigt success hos figurelskerne. I
1977 blev Göbel's Collector's Club grundlagt i USA. Navnet blev i
1989 ændret til M.I. Hummel Club. Da havde medlemstallet rundet
300.000.
Fra 1970'erne indtager figurerne en stadig større del af
produktionen på W. Göbel Porzellanfabrik. I 1993 præsenteredes
endnu en nyhed, da Göbel fremviste sin M.I. Hummel Juleklokke.
Grundet den store efterspørgsel, skabte Göbel også venneparret Nina
& Marco, som præsenteredes i 1999.