Holmegaard

I 1823 ansøgte lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe kongen, om tilladelse til at anlægge et glasværk i Holmegaard Mose, Danmark. Lensgreven døde imidlertid inden kongens svar ankom. Hans enke grevinde Henriette Danneskiold-Samsøe (HDS) beslutter at videreføre sin afdøde mands projekt, og fik kongens tilladelse. Således blev det en mor til 7 børn, der blev grundlægger af den danske glasindustri.

Efter moderen, Henriette Danneskiold-Samsøes død i 1843, anlægger sønnen C.C.S. Danneskiold-Samsoe Kastrup Glasværk i Københavnsområdet. Værket producerer glasflasker tæt på det store københavnske marked.

Keramikeren og maleren Svend Hammershøi tegner i 1906 den første designede vinglasserie til Holmegaard. Margrethe-serien var i produktion i 40 år. Den Kongelige Porcelænsfabrik (DKP) og Holmegaard underskriver i 1923 en kontrakt, hvorefter Holmegaard skal producere serviceglas efter design fra DKP. Det første glas døbes Knipling.

Per Lütken ansættes som designer den 1. maj 1942. Designeren der gennem flere generationer var synonymet med dansk glas. Ingen anden kunstner har betydet så meget for dansk glas i det 20. århundrede.

Midt i 1980'erne overtages aktiemajoriteten i Holmegaard Glasværk A/S af Royal Copenhagen. 5. november 2000 fejrede Holmegaard 175 års jubilæum.

Glasværket har gennem årene dannet trend for brugs- og kunst-glasartikler i dansk kultur og samfund. Man kan fremhæve ting som Klukflasken, Harmony vaser, Provence skålen, Ideele glas og meget andet. Fyrfadsstagen i mundblæst glas blev nærmest opfundet af Holmegaard og der findes f.eks. ikke mange danske hjem der ikke ejer den ene eller den anden udgave af Holmegaards fyrfadsstager.

Holmegaards skare af dygtige og fantasifulde kunstnere og glasmagere evner til stadighed at forny og forskønne den danske glaskunst. Holmegaard solgte i 2008 sine salgsaktiviter til Rosendahl. - Det var da meningen at Holmegaard Glasværk stadig skulle producere varerne, men Holmegaard Glasværk gik kort derefter konkurs. I dag produceres alle Holmegaards produkter på andre fabrikker under Rosendahls kyndige supervision.

Holmegårds Glasværker

5. november 2000 var det 175 år siden ovnene på Holmegaard værket blev tændt for første gang.

I 1823 ansøgte lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe kongen, om tilladelse til at anlægge et glasværk i Holmegaard Mose, Danmark. Lensgreven døde imidlertid inden kongens svar ankom. Hans enke grevinde Henriette Danneskiold-Samsøe (HDS) beslutter at videreføre sin afdøde mands projekt, og får kongens tilladelse. Således blev det en mor til 7 børn, der blev grundlægger af den danske glasindustri.

Værket blev placeret i mosen, fordi der her var tørv til brændsel til glasovnenes høje temperaturer. Polske tørvearbejdersker gravede og trillede tørvene.

I Danmark var der glasmangel efter tabet af Norge. Al produktion af glas havde nemlig foregået i Sverige og Norge, hvis skovrigdom havde suppleret brændsel i overflod.

HDS får ansat en norsk glasmager - Christian Wendt, og hyrer den lokale skolemester som værksleder. Sammen med sin søn Peter byggede Chr. Wendt den første hytte i Holmegaard Mose. Produktionen bestod i begyndelsen udelukkende af grønne flasker.

Efter et mislykket forsøg på at fremstille rudeglas ombygges "hytte 2", så der kan fremstilles "hvidt glas". Drikkeglas i klart glas var et mål for HDS, og dette var de bøhmiske glasmageres speciale. Glasmagere hentes i Bøhmen og endelig startes en produktion af vinglas, karafler mv. I 1835 ansættes Bernhard Friehling som ny leder af værket, og det er hans fortjeneste mere end nogen andens, at Holmegaard blev Danmarks førende glasværk.

Et sådant glasværk var på disse tider et helt samfund for sig. Både børn og voksne deltog i arbejdet i "Hytten", det hus der var bygget omkring glasovnene. Der blev opført boliger til de udenlandske glasarbejdere, og de første hold fik udbetalt noget af deres løn i naturalier. F.eks. rug eller byg, fra en gård i Fensmark. Arbejderne havde også ret til en ko, og koen kunne så græsse på gården. Siden blev der bygget kro, kirke, købmand og skole. Der var endda en musikforening og boldklub. De sydtyske glasarbejdere havde deres eget katolske kapel, hvor katolske messer blev afholdt hver måned.

Børnene arbejdede som "hyttedrenge" og "hyttepiger". Pigerne blev dog oftest sendt ud at tjene tidligt. Børnene løb frem og tilbage, og gik til hånde f.eks. ved at "bære fra" når et glas skulle afkøles. Børnene skiftedes til at gå i skole om morgenen og om eftermiddagen, så der altid var hyttedrenge og -piger til at hjælpe ved produktionen. Dette stoppede dog i 1910, da børnenes skolegang blev flyttet til Fensmark. Varmen i disse "hytter" var enorm, og glasmagerne havde stort set ikke tøj på. Hytterne var fyldt med røg og støv og alt var meget beskidt.

I 1843 dør Henriette Danneskiold-Samsøe, og glasværket arves af sønnen C.C.S. Danneskiold-Samsoe. Efter Bernhard Friehlings anbefalinger anlægger han Kastrup Glasværk i Københavnsområdet. Formålet er at komme ud til vandet hvor kul kan sejles direkte til, samt at komme tæt på det store københavnske marked.

Værket producerer glasflasker. Kastrup værket udviddes i 1857 og de sidste flaskemagere flyttes fra Holmegaard, hvor der nu udelukkende produceres serviceglas. Keramikeren og maleren Svend Hammershøi tegner i 1906 den første designede vinglas-serie til Holmegaard. "Margrethe"-serien var i produktion i 40 år.

Første verdenskrig gav alle danske glasværker store problemer og Holmegaard kører også kun på nedsat drift, men i 1918 gøres der forsøg med produktion af tungt krystal, og værket får for en kort periode lov til at kopiere belgiske krystal-glas, som solgtes i butikken i Nyhavn 12.

Den Kongelige Porcelænsfabrik (DKP) og Holmegaard underskriver i 1923 en kontrakt hvorefter Holmegaard skal producere serviceglas efter design og tegninger fra porcelænsfabrikken. Det første glas efter kontrakten døbes "Knipling" og er designet af Oluf Jensen. Snart efter ansættes Orla Juuhl Nielsen som den første fastansatte kunstner på DKP. Denne afløses i 1927 af arkitekten Jacob E. Bang. Hermed begyndte rækken af kunstnerdesignede glas i Danmark.

Under anden verdenskrig omstilles alle Holmegaards ovne til tørvefyring ved hjælp af tørvegasgeneratorer. Per Lütken ansættes som designer efter Jacob Bang den 1. maj 1942. Designeren der gennem flere generationer var synonymet med dansk glas. Ingen anden kunstner har betydet så meget for dansk glas i det 20. århundrede.

I juli 1965 sammensluttes Holmegaard og Kastrup til firmaet "Kastrup og Holmegaard Glasværker A/S". Hovedaktionærerne er Carlsberg Bryggerierne, De forenede Bryggerier (Tuborg) og Fru Elisabeth Lassen, født Danneskiold-Samsøe, der i 1945 havde arvet Holmegaard efter sin far, lensgreve Aage Danneskiold-Samsøe.

I Østergade 15 åbnes butik i december 1970, og der er nu 2 butikker i Københavns centrum (også i Nyhavn 12). Butikken i Nyhavn lukkes i september 1973.

5. november 1975 fejrer Holmegaard sit 150-års jubilæum. Kastrup værket lukkes i 1977 og firmanavnet ændres til Holmegaard Glasværk A/S. 1. oktober 1990 deles firmaet op i to. Holmegaard Glasværk A/S og Holmegaard Emballage A/S. 25% af aktierne i Holmegaard Emballage sælges til den svenske emballagevirksomhed PLM i 1997.

Midt i 1980'erne overtages aktiemajoriteten i Holmegaard Glasværk A/S af Royal Copenhagen.

I 1999 overtager PLM AB de resterende 75% af aktierne i Holmegaard AB og PLM skifter navn til PLM Holmegaard.

5. november 2000 fejrede Holmegaard 175 års jubilæum.

Støtte til det eksperimenterende og udviklende har der altid været stor åbenhed for på Holmegaard.

Glasværket har gennem årene dannet trend for brugs- og kunst-glasartikler i dansk kultur og samfund. Man kan fremhæve ting som Klukflasken, Harmony vaser, Provence skålen, Ideele glas og meget andet. Fyrfadsstagen i mundblæst glas blev nærmest opfundet af Holmegaard og der findes f.eks. ikke mange danske hjem der ikke indeholder den ene eller den anden udgave af Holmegaards fyrfadsstager.

Holmegaards skare af dygtige og fantasifulde kunstnere og glasmagere evner til stadighed at forny og forskønne den danske glaskunst.

Holmegaard solgte i 2008 sine salgsaktiviter til Rosendahl. Det var da meningen at Holmegaard Glasværk stadig skulle producere varerne, men Holmegaard Glasværk gik kort derefter konkurs. I dag produceres alle Holmegaards produkter på andre fabrikker under Rosendahls kyndige supervision.

Til toppen