Hutschenreuther

Hans søn Lorenz Hutschenreuther (LH), én ud af Carolus' 6 børn, åbnede i 1857 sin egen fabrik i Selb. Efter Selb storbranden i 1856, hvor størstedelen af byen blev destrueret, byggede Lorenz sin fabriksbygning Herstellerwerk Lorenz Hutschenreuther. I 1877 trak Lorenz Hutschenreuther sig tilbage og sønnerne Viktor (VH) og Eugen (EH) Hutschenreuther tog over. Grundet arvetvister, efter faderens død i 1845, hvor Lorenz, trods evner og vilje, ikke arvede fabrikken, arbejdede de to familie-fabrikker fuldstændig uafhængigt af hinanden, og havde intet samarbejde. I 1969 fusionerede de to familiefabrikker endeligt, da Lorenz Hutschenreuther AG opkøbte aktiemajoriteten i Porzellanfabrik C. M. Hutschenreuther i Hohenberg. Virksomheden kom til at hedde Hutschenreuther AG.

I 1982, i forbindelse med Lorenz Hutschenreuther's 125-års jubilæum, åbnede "Museet for tysk porcelænsindustri" i Hohenberg. Hutschenreuther-koncernen blev den 1. august 2000 opkøbt af Rosenthal. Det velkendte "løve-mærke" lever videre i Rosenthal-koncernen, som et stærkt og traditionsrigt mærke på tysk porcelæn i verdensklasse. Hovedaktionæren i Rosenthal er i dag Waterford Wedgwood.

Hutschenreuther

Tysk fabrik grundlagt i Hohenburg i 1814 af Carolus Magnus Hutschenreuther (CMH), som en af de første privatejede porcelænsfabrikker i Tyskland. Fabrikken hed "Betrieb Porzellanfabrik C.M. Hutschenreuther AG". Carolus Magnus Hutschenreuther var porcelænsmaler, og tidligere ansat på Wallendorf Fabrik. Lige fra starten producerede fabrikken porcelæn på industrielt plan. Efter CMH's død blev fabrikken videreført af hans enke og børn. I 1848 blev mange af fabrikkens arbejder ødelagt ved en stor brand. Fabrikken blev bagefter genopbygget. Hans søn Lorenz Hutschenreuther (LH), én ud af Carolus' 6 børn, åbnede i 1857 sin egen fabrik i Selb. Efter Selb storbranden i 1856, hvor størstedelen af byen blev destrueret, byggede Lorenz sin fabriksbygning med 1 ovn og plads til 50 arbejdere. LH's fabrik hed Herstellerwerk Lorenz Hutschenreuther. LH fremviste sine produkter på Leipziger messen, og bestillingerne væltede ind. Lorenz kunne slet ikke levere i sådanne mængder, med kun én ovn at brænde i. Belært af dette, byggede LH flere ovne og fabrikslokalerne blev udviddet med malestuer, så man kunne lave større mængder af bemalet porcelæn. Fabrikken blev lynhurtigt kendt for sit fine porcelæn og sine smukke spisestel. I 1877 trak Lorenz Hutschenreuther sig tilbage af helbredsmæssige årsager. Sønnerne Viktor (VH) og Eugen (EH) Hutschenreuther tog over.

Fra 1880 begyndte fabrikkens vigtige samarbejde med tidens kunstnere, der gav et forspring i udviklingen af nye produkter og stilarter, i forhold til andre porcelænsfabrikker på denne tid. Efter århundredeskiftet udvidede fabrikken kraftigt. I 1902 blev firmaet til aktieselskabet "Lorenz Hutschenreuther AG" og i 1906 købte selskabet den nybyggede "Porzellanfabrik Jäger, Werner & Co.", også beliggende i Selb. Endnu en Selb-fabrik "Porzellanfabrik Paul Müller" blev opkøbt i 1917. På samme tid etablerede man Heutschenreuther Kunstafdeling ledet af professor Fritz Klee, tidligere grundlægger, lærer og leder af Den Kongelige Fagskole i Selb.

Ved Selbs 500-års jubilæum i 1926 vistes en kæmpe udstilling af Selb-fremstillet porcelæn, arrangeret af professor Fritz Klee. Festtaleren var Lorenz Heutschenreuther, grundlægger af porcelænsbyen Selb. Byen Selb eksisterede før LH's porcelænsfabrik, men efter branden i 1856 var næsten alt væk, så Lorenz's fabrik var så at sige begyndelsen på byen, og i starten det eneste sted folk kunne finde arbejde. Før branden havde det største erhverv i Selb været vævning, men ingen væve "overlevede" branden. Koncernen erhvervede i 1927 Porcelænsfabrikken Tirschenreuth og Porcelænsfabrikken Gebrüder Bauscher i Weiden. Fra 1934 var Max Adolf Pfeifer, tidligere generaldirektør ved Statslig Porzellanmanufaktur i Meissen, kunstnerisk og teknisk rådgiver i Selb, og i 1937 vandt fabrikken guldmedaljen ved verdensudstillingen i Paris. I 1943 blev Statslig Porzellanmanufaktur Berlin ved Paul Müller Værket evakueret. Næsten al "skøn-produktion" i Tyskland stoppede under krigen, og mange fabrikker blev bombet. Efter krigens slutning i 1946 blev produktionen genstartet med små udvalg, og store ordrer blev leveret til det amerikanske hovedkvarter i US-zonen. Lorenz Hutschenreuther AG fejrede sit 100-års jubilæum i 1957. Ti år efter kunne kunstafdelingen fejre sit 50-års jubilæum. Grundet arve-tvister, efter faderens død i 1845, hvor Lorenz, trods evner og vilje, ikke arvede fabrikken, arbejdede de to familiefabrikker fuldstændig uafhængigt af hinanden, og havde intet samarbejde. Tværtimod var de i evig konkurrence. I 1969 fusionerede de to familiefabrikker endeligt, da Lorenz Hutschenreuther AG opkøbte aktie-majoriteten i Porzellanfabrik C. M. Hutschenreuther i Hohenberg. Virksomheden kom til at hedde Hutschenreuther AG. En fusion med Kahla AG i 1972 medførte fabrikkerne Werke Arzberg, Schönwald, Wiesau og Schwandorf. I 1982, i forbindelse med Lorenz Hutschenreuther 's 125-års jubilæum, åbnede "Museet for tysk porcelænsindustri" i Hohenberg. Hutschenreuther-koncernen blev den 1. august 2000 opkøbt af Rosenthal. Det velkendte "løve-mærke" lever videre i Rosenthal-koncernen, som et stærkt og traditionsrigt mærke på tysk porcelæn i verdensklasse. Hovedaktionæren i Rosenthal er i dag Waterford Wedgwood.

Til toppen