Fabrikken startes af Herman Sonne Wolffsen og Edvard
Chr. Sonne i 1835. Fra 1841 fortsætter Wolffsen fabrikken
alene.
Det gule bornholmske husholdnings-"fajance" er
den primære produktion i starten. Den består af krukker,
skåle, fade, buddingeforme o.l. En af fabrikkens helt
store successer, som også i dag er meget efterstræbte, er
piber. Disse produceredes under 2.verdenskrig, men
desværre bombes fabrikken og pibeovnene i 1945, med store
ødelæggelser til følge.
Op gennem 1960'erne og -70'erne blev der produceret meget
stentøj som i dag er samlerobjekter. I 1990'erne er fabrikken mest
kendt for bla. deres tekander og krus i mættede
farver som f.eks. olivengrøn eller karrygul.
Søholm
Fabrikken startes af Herman Sonne Wolffsen og Edvard
Chr. Sonne i 1835. Navnet overtages fra de to herrers
tidligere arbejdsplads - en fajancefabrik, der lå i Hvidøre ved
Hellerup, København (1828-1839). Fra 1841 fortsætter Wolffsen
fabrikken alene.
Det gule bornholmske husholdnings-"fajance" er
den primære produktion i starten. Den består af krukker,
skåle, fade, buddingeforme o.l. En af fabrikkens helt
store successer, som også idag er meget efterstræbte, er
piber. Disse produceredes under 2.verdenskrig, men
desværre bombes fabrikken og pibeovnene i 1945, med store
ødelæggelser til følge.
I 1928 købes fabrikken af Rønne Kommune, for at
sikre arbejdspladser i kommunen. På det tidspunkt var der ca. 40
ansatte på Söholm. For at undgå unfair konkurrence blev Söholm købt
af et interessentskab i 1933. Samtidig blev fabrikken ombygget og
moderniseret, og i 1938 var der 56 ansatte (heraf 24 kvinder). Fra
1939 ejede de ansatte selv fabrikken, idet Keramisk Forbund blev
eneejer af fabrikken.
Flere ansatte kom til under 2. verdenskrig, da fagforbundet
sendte arbejdsløse ud på fabrikken. Derved undgik de at blive sendt
til Tyskland. I 1945 arbejdede 200 på fabrikken, der fremstillede
serieproduktioner så som stel og andre
brugsting.
Op gennem 1960'erne og -70'erne blev der produceret meget
stentøj som i dag er samleobjekter.
I 1990'erne er fabrikken mest kendt for bla. deres tekander og
krus i mættede farver som f.eks. olivengrøn eller karrygul.
I flere år havde fabrikken store økonomiske problemer. Bla. gik
den i betalingsstandsning i 1983, uden dog at lukke. I 1995 måtte
fabrikken imidlertid lukke - på det tidspunkt var den nede på at
have 36 ansatte.